Guide til at finde den rigtige fiskestang

Hvis du har besluttet dig for at komme i gang med at fiske, er noget af det første, du skal tage stilling til, hvilken fiskestang du skal købe. Fiskestænger er mange og mangfoldige, og der findes stænger til mange forskellige typer af fiskeri. Hvilken en du skal vælge, kan derfor være svært at finde ud af, hvis du ikke er så garvet inden for fiskeret. Du kan læse med herunder og få lidt hjælp til at finde den fiskestang, der passer til dig.

Hvor og hvordan vil du fiske?

Inden du køber en fiskestang, skal du tænke på, hvor du gerne vil fiske henne. Der findes fiskestænger i forskellige længder og forskellige tykkelser, som hver især er designet til forskelligt fiskeri. Du skal derfor bl.a. tænker over, om du skal bruge din fiskestang til at fiske i en put and take, fra kysten eller fra det åbne hav.

Hvis du skal bruge din fiskestang til at fiske mindre fisk fra de danske søer og put and takes, kan du nøjes med en mindre kraftig stang, som heller ikke behøver at være særlig lang. Du kan med andre ord klare dig med en lidt billigere stang, da forholdene i søerne ikke er så hårde, som de er ved kysterne.

Og hvis det netop er kysten, du påtænker at fiske fra, får du større succes, hvis du køber en kyststang. Fiskestænger til kystfiskeri er kraftigere og længere, så du kan få din madding så langt ud som muligt, og så din stang kan holde til både store bølger og stærke fisk.

Derudover findes der bl.a. også:

  • Pirkestænger
  • Havstænger
  • Fluefiskestænger
  • Og mange andre stænger som passer til hver sin fiskeform.

Køb din fiskestang på nettet og spar

Hvis du ikke har lyst til at bruge en mindre formue på din næste fiskestang, skal du overveje at købe den på nettet. Her kan du nemlig spare gode penge sammenlignet med fysiske butikker, og så kan du også finde fiskestænger på restsalg, der giver dig mulighed for at få en god stang med en besparelser på helt op til 80 %.