Fragt til udlandet med bil, fly eller skib?

Når du skal sende store partier af gods til udlandet, eller hvis du bare skal have sendt en enkelt ting afsted, er det altid en god idé at vælge et professionelt fragtfirma, som har specialiseret sig i fragt til udlandet, og som har stor erfaring på området. På den måde kan du undgå ubehagelige overraskelser og i stedet være sikker på, at dine varer når sikkert frem – både med hensyn til selve fragten og med hensyn til papirarbejdet i forbindelse med told og så videre. 

Men hvilken type fragt til udlandet skal du vælge? Der findes flere transportformer, som hver har sine fordele og sine ulemper. Du kan læse med herunder og finde ud af, hvilken fragtform der passer til dig og dit gods.

Fragt på landevejen

Hvis dit gods ikke skal krydse kontinenter og over de store verdenshave, kan du med fordel vælge at få dine varer fragtet med lastbil. Med fragt til lands kan dine varer hurtigt komme rundt i Europa, hvilket er en fordel, hvis destinationen ligger langt fra både havn og lufthavn.

Fragt med lastbil er både fleksibelt og nemt, og du skal ikke tænke på at lade dig begrænse af hverken vægt eller volumen. Det meste er muligt når det kommer til godstransport i Europa, og det er en god og hurtig måde at få tingene frem på.

Fragt med fly og skib

Hvis dine varer til gengæld skal længere væk end Europa, skal du vælge mellem flyfragt og søfragt. Her er der igen forskellige fordele og ulemper, og du skal især overveje, hvor lang transporttid du vil have.

Det går selvfølgelig hurtigst at få varerne frem med fly, og det kan derfor være en god løsning for dig, der har travlt med at få tingene frem. Hvis på derimod har lidt bedre tid, mens du gerne vil spare nogle penge, kan du vælge at få dine varer fragtet til søs. Fragt med skib er typisk billigere, mens det som udgangspunkt også er bedre for miljøet, hvilket både gør noget godt for din økonomi og dine grønne profil.